Historie og formål

MiljøForum Fyn er et privat-offentligt netværk. Et medlemskab er frivilligt, men forpligtigende, således at virksomheden forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse hvert andet år. Dette sikrer, at der opnås løbende forbedringer på miljø- og /eller arbejdsmiljøområdet. 

Gennem dialog og samarbejde fremmer vi virksomhedernes samfundsansvar til gavn for konkurrenceevnen og en bæredygtig udvikling.

MiljøForum Fyn blev stiftet i 2000 som en videreudvikling og udbygning af Industriens Miljøklub Fyn som blev etableret i 1998.

Med solid erfaring, succes og privat-offentlig netværksdannelse består MiljøForum Fyn i dag af over 100 medlemsvirksomheder.