Nyt kursus i arbejdsmiljø

Vi udbyder nu igen et kursusforløb i arbejdsmiljøledelse, hvor deltagerne over fire kursusgange klædes på til at tilrettelægge deres arbejdsmiljøindsats med systematik og overblik, således at der skabes fokus på de væsentligste arbejdsmiljø-påvirkninger.

På kurset har du mulighed for at udveksle erfaringer med de andre deltagere, og det er derfor et godt sted at få diskuteret udfordringer og delt erfaringer med udgangspunkt i din egen virksomheds nuværende arbejdsmiljøindsats. Kurset foregår i Vejle, og forløbet inkluderer et screeningsbesøg på din virksomhed.

Forløbet starter den 31. august 2011 og prisen for at deltage i kurset er 6.000 kr., som dækker udgifter til en certificeret arbejdsmiljøkonsulent og et screeningsbesøg på virksomheden. Frist for tilmelding er den 15. august.

Efter udarbejdelse og godkendelse af en arbejdsmiljøredegørelse modtager din virksomhed et ArbejdsmiljøDiplom og flag som bevis for, at der gøres en ekstraordinær indsats for arbejdsmiljøet.

Læs mere i vedlagte program

Tilmeld dig under Arrangementer her

Arrangementer

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv medlem

Vi tilbyder virksomheder værktøjer som giver overblik og systematik i miljø- og arbejdsmiljøindsatsen, samt adgang til kurser, erfa-grupper, møder og konferencer.