Tilbud om miljøkursus og vækstgruppe

MiljøForum Fyn – Byggeri har samlet 19 deltagere på endnu en vækstgruppe om, hvordan man inddrager miljøhensyn i byggeriet. Deltagerne er fra en række offentlige og private bygherrer, rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer og flere entreprenørfirmaer.
Næste møde i vækstgruppen er den 21. november 2011 kl. 9-12, hvor temaet er ”Projektering og udførelse af byggeri med miljøhensyn”.
Se beskrivelse af Vækstgruppeforløbet her
Tilmeld dig her inden den 15. november.
Kontakt: Er du interesseret i at høre mere, eller kender du nogen i dit netværk, som kunne have glæde af at deltage i Vækstgruppen, kontakt da projektleder Lars Holm på lho@mf-fyn.dk.
Også miljøkurset er kommet godt fra start. Den nye runde kursus i systematisk miljøledelse er skudt i gang, og allerede på første møde gik deltagerne i gang med at netværke, udveksle erfaringer og dele mailadresser.
På kurset gennemgås principperne i systematisk miljøledelse, og ”gamle” medlemmer deler ud af erfaringer om, hvordan de håndterede de første udfordringer.
Kurset kører over fire dage i efteråret, og næste møde er den 12. oktober 2011, kl. 9-12.30. Her er fokus ”Energi, klimaregnskaber, luftforurening, lugt og støj”.
Kontakt: Du kan stadig nå at stige på toget. Er du interesseret i at høre mere, eller kender du nogen i dit netværk, som kunne have glæde af miljøkurset, kontakt da Annie Lauridsen på alaur@mf-fyn.dk eller på tlf.: 63 15 70 26.
Begge arrangementer holdes ved:
Syddanske Forskerparker
Forskerparken 10
5230 Odense M
Tlf. 63 15 71 00
Begge arrangementer er arrangeret af:
MiljøForum Fyn
Forskerparken 10
5230 Odense M
Tlf. 63 15 71 98
Med støtte fra EU´s Regionalfond
