Nytårskur og nyt samarbejde
MiljøForum Fyn inviterer alle medlemmer og samarbejdspartnere til nytårskur den 6. januar i Udvikling Fyn i Borgerforeningen – Svendborg Kulturhus.
Se invitationen her.
Nytårskuren markerer samtidig starten på et tæt samarbejde mellem MiljøForum Fyn og det nyetablerede Udvikling Fyn om at skabe Danmarks bedste erhvervsfremme-organisation. Konkret betyder samarbejdet, at sekretariatet fra 1. januar 2012 bliver en del af Udvikling Fyn, og betjener netværket herfra. Det giver os mulighed for at tilbyde MiljøForum Fyns medlemsvirksomheder en bred vifte af erhvervsservices fra Udvikling Fyn, ligesom MiljøForum Fyns tilbud vil blive mere synlige overfor de mange virksomheder, som Udvikling Fyn kommer i kontakt med.
MiljøForum Fyn er også efter 1. januar et selvstændigt netværk, og nyder opbakning fra alle de fynske kommuner – også de som ikke deltager i Udvikling Fyn. Dermed er MiljøForum Fyn også fortsat et tilbud til alle fynske virksomheder.
Med det nye samarbejde bliver vores tilbud blot endnu stærkere.
Vi håber at se dig til Nytårskuren.