Nyt klimanetværk

Det nye klimanetværk henvender sig til alle typer virksomheder i Odense. Formålet med netværket er at reducere energiforbruget i den enkelte virksomhed samt at skabe klima- og miljøbevidsthed.

Det skal ske via energigennemgange, undervisning og netværksaktiviteter - bl.a. events og temamøder. Selvom projektet i første omgang drejer sig om virksomheder i Odense, er det tanken at udbrede konceptet til de øvrige fynske kommuner gennem MiljøForum Fyn.

Klimanetværker lanceres ved en event den 2. november 2011, men allerede nu har MiljøForum Fyn og Odense Kommune inviteret en række virksomheder til en workshop for at få inspiration til netværkets arbejde.

Der skal også findes et navn til netværket, så kom med dit bud på et navn til det nye klimanetvæk og vind en middag for to. Fortæl dit bud på det nye navn her

Projektet finansieres af EU-midler i samarbejde med partnere i Italien, Spanien og Sverige. På den måde får både Odense Kommune og MiljøForum Fyn indsigt i erfaringer fra andre regioner og får input til, hvordan kommuner kan engagere sit erhvervsliv i klimaindsatsen. 

MiljøForum Fyn glæder sig over samarbejdet og håber, at klimanetværket og samarbejdsformen vil inspirere og brede sig som ringe i vandet.
 
Læs mere om klimanetværket her


Arrangementer

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv medlem

Vi tilbyder virksomheder værktøjer som giver overblik og systematik i miljø- og arbejdsmiljøindsatsen, samt adgang til kurser, erfa-grupper, møder og konferencer.