Vi byder KEN velkommen
KEN A/S er en virksomhed med over 60 års erfaring inden for udvikling, produktion, salg og servicering af desinficerende opvaskemaskiner, bækkenvaskere og laboratorieopvaskemaskiner til storkøkkener og fødevareindustrien.
KEN blev grundlagt i 1941 af fabrikant Kaj E. Nielsen. I de første år solgtes røremaskiner, primært til de store køkkener på større landbrug. Fra 1942 produceredes kartoffelskrællemaskiner, som blev solgt til samme kundegruppe. I 1948 blev de første opvaskemaskiner produceret. Opvaskemaskiner har siden da været det bærende produkt i KEN og blev i 1971 suppleret med desinficerende opvaskemaskiner til hospitaler og laboratorier. I samme periode blev der opbygget et net af servicemontører, som til stadighed sikrer kontinuerlig drift af KEN-maskinerne.
KEN har en miljøpolitik hvor det er anført i visionen, at virksomhedens produkter er miljørigtige. Det indebærer, at der inddrages miljøhensyn ved udvikling og produktion.
MiljøForum Fyn byder KEN A/S velkommen i foreningen.
Læs mere om KEN på
www.ken.dk

