SAB Landbrugets Andel modtager miljødiplom
Borgmester Bent Dyssemark, Nordfyns
Kommune overrakte fredag den 23. maj miljødiplom og -flag til SAB
Landbrugets Andel for godkendt miljøredegørelse.
Fra venstre ses Karin Skovhus, SAB; Bent Dyssemark, Nordfyns
Kommune og Bent Juul Jørgensen, SAB.
Det er første gang at SAB har udarbejdet miljøredegørelse og
borgmesteren havde rosende ord med til virksomhedens fra Skamby:
-Det er tydeligt, at I har gjort jer mange overvejelser
om hvilke miljøforhold, I vil koncentrere jer om at forbedre.
Dermed har I skabt en god sammenhæng mellem virksomhedens miljøpolitik og
indsatsen, og det skaber troværdighed overfor omverdenen, og klarhed for
medarbejderne.
SAB er den første virksomhed i korn- og foderstofbranchen,
der har udarbejdet en miljøredegørelse og på denne måde er virksomheden et
foregangsbillede for hele branchen, når der tales om miljø.
Et af de emner SAB har valgt at fokuserer specielt på i
miljøredegørelsen er transport, som udgør cirka 20 % af virksomhedens
samlede CO2 udledning. I den forbindelse vil virksomheden bl.a. prioritere
at køre i nye lastbiler, som har mindre CO2 udledning end gamle lastbiler.
Gennem de senere år er der nemlig foretaget en række forbedringer fra
producenternes side på nyproducerede lastbiler for at opnå en mindre
miljøbelastning.
Det var første gang at en diplomarrangement blev holdt ved
diplommodtagerens egen virksomhed og det synes formand Rikke Helstrup,
Industriens Miljøklub Fyn var en god ide:
- Det er en god ide som med fordel kan videreføres, for på denne måde
bliver miljøarbejdet mere synligt for alle i virksomheden, sagde Rikke
Helstrup som ligeledes bød SAB velkommen til netværket og håbede på, at
virksomheden gennem møder med de andre medlemmer vil få inspiration til
arbejdet derhjemme.