Diplom til VUC FYN
MiljøForum Fyn har netop uddelt diplomer til 5 afdelinger i VUC FYN. Det er VUC i Nyborg, Svendborg, Middelfart, Odense samt Fyns HF Kursus, som har modtaget diplom for deres miljøindsats. Alle afdelinger har kortlagt deres energiforbrug, affaldsmængder og miljøvenlige indkøb og har herefter sat sig mål for den fremtidige miljøindsats.
Diplomerne blev overrakt ved lokale arrangementer i de enkelte VUC afdelinger, som en del af VUC Fyns internationale uge, som havde klima som fokusområde.
På billedet ses afdelingsleder Anders Munch Hansen VUC FYN Nyborg samt sekretariatsleder Mogens Michael Møller MiljøForum Fyn i forbindelse med diplomoverrækkelsen på VUC i Nyborg |
 |