Montanabesøg var et hit

På et besøg hos Montana Møbler gav direktør Bjørn Thygesen og PTA- og miljøchef Jesper Nielsen deltagerne et inspirerende indblik i en stærk fynsk virksomheds arbejde med branding, miljø og CSR.

De fleste kender Montana for det stærke brand – men ikke alle ved, at virksomheden har udviklet banebrydende vandbaserede lakker, som skåner både miljøet og medarbejderne. Bjørn Thygesen gav et spændende indblik i processen med at skabe lakker, som ikke kun er miljømæssigt enestående, men som også er unikke i farve og struktur.

Bjørn Thygesen var medstifter og formand for forløberen for MiljøForum Fyn - ”Industriens Miljøklub Fyn”- og Jesper Nielsen viste, at virksomheden til stadighed er på jagt efter nye forbedringer – senest indenfor CSR, hvor virksomheden forholder sig til principperne i den internationale UN Global Compact.

Vi takker Montana for at byde indenfor og dele ud af deres erfaringer.




Se Montanas hjemmeside her

Besøget blev arrangeret i samarbejde med Erhvervsklub Fyn. Se Erhvervsklub Fyns hjemmeside her


Arrangementer

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv medlem

Vi tilbyder virksomheder værktøjer som giver overblik og systematik i miljø- og arbejdsmiljøindsatsen, samt adgang til kurser, erfa-grupper, møder og konferencer.