Miljøredegørelser
Medlemmer af MiljøForum Fyn - Industri forpligter sig til hvert andet år at udarbejde en miljøredegørelse, som dokumenterer virksomhedernes processer og produkternes bæredygtighed. Miljøredegørelsen er det konkrete bevis på, hvordan virksomheden arbejder praktisk og strategisk med miljø. Med redegørelsen i hånden kan den enkelte virksomhed dokumentere, at den har styr på miljøarbejdet - og samtidig er virksomheden så meget på forkant med udviklingen, at man aldrig bliver overrasket af nye miljøkrav og uforudsete miljømæssige udfordringer.
Miljøredegørelsen er ofte det første skridt på vejen mod indførelsen af en international miljøstandard som fx ISO 14001 eller EMAS.
Miljøredegørelsen skal være udarbejdet efter de principper, som er beskrevet i miljøklubbens manual for udarbejdelse af miljøredegørelser i industrivirksomheder.
Manualen beskriver kort, hvordan man arbejder systematisk med miljø på en virksomhed, og hvilke krav der stilles til en miljøredegørelse udarbejdet efter miljøklubbens principper.
Endvidere er der til manualen tilknyttet et ringbind, som supplerer manualen med gode råd om hvordan arbejdet gribes an.
Det er efterhånden allerede et helt almindeligt krav til offentlige og private virksomheder, at de skal kunne dokumentere deres påvirkninger på miljøet. De skal kunne levere et seriøst, veldokumenteret miljøarbejde, der sikrer løbende forbedringer af virksomhedens miljøpræsentation.
MiljøForum Fyn - Industri er med sin manual og ringbind til udarbejdelse af miljøredegørelser og 10 års erfaring et enestående bud på, hvordan offentlige og private virksomheder kan sætte arbejdet med miljø i system og skabe dokumentation for miljøarbejdet.
Miljøkursus
MiljøForum Fyn – Industri afholder to gange om året et miljøkursus for nye medlemmer. Her introduceres virksomhedens miljømedarbejder til det systematiske miljøarbejde og udarbejdelse af miljøredegørelser.
Miljøkurset starter op i januar og september. Du kan under arrangementer se hvornår det næste kursus starter.
Praktisk bistand
MiljøForum Fyn - Industri tilbyder sine medlemmer praktisk hjælp til udarbejdelse af den første miljøredegørelse. Vores miljøproceskonsulent (MPK) sendes ud til de virksomheder, som ønsker hjælp.
MPK’ens rolle er at støtte virksomheden i arbejdet med redegørelsen ved f.eks. at hjælpe med at gennemføre virksomhedens kortlægning af miljøforholdene.
Rent praktisk har MPK’en arbejdsplads i sekretariatet, men kan i perioder være udstationeret på en eller flere virksomheder. Det kan tilpasses den enkelte virksomheds behov, om MPK’en skal arbejde på virksomheden en dag om ugen over en længere periode, eller mere koncentreret i en kortere periode.
Yderligere oplysninger kan fås i sekretariatet hos Annie Lauridsen på tlf. 2023 0297 / alaur@miljoforumfyn.dk.
Læs mere om manualen til udarbejdelse af miljøredegørelser.