Industri

MiljøForum Fyn - Industri er mødestedet for fynske produktions- og servicevirksomheder, der ønsker at indgå i et frivilligt og forpligtende samarbejde med de offentlige miljømyndigheder om miljøforhold af betydning for det fynske erhvervsliv.

Miljøklubben tilbyder medlemmerne et professionelt netværk med adgang til den nyeste viden og de bedste værktøjer på miljøområdet. Netværket giver medarbejderne i medlemsvirksomhederne inspiration og gode faglige miljøer uanset virksomhedens størrelse. 

Medlemmer tilknyttet MiljøForum Fyn - Industri forpligter sig til at udarbejde en miljøredegørelse hvert andet år, som dokumenterer virksomhedernes processer og produkternes bæredygtighed.

MiljøForum Fyn - Industri er også et dialogforum, hvor virksomheder og offentlige myndigheder gennem miljøredegørelsen får en dialog om de løsninger, som tjener såvel samfundet som den enkelte virksomhed  bedst.

Læs mere om  fordelene ved et medlemskab af MiljøForum Fyn - Industri.

MiljøForum Fyn - Industri blev dannet i 1998 (under navnet Industriens Miljøklub Fyn ). Initiativtagerne var en række fynske erhvervsledere og Fyns Amt, og senere også de fynske kommuner via MiljøCenter Fyn/Trekantområdet I/S. I 2003 valgte MiljøForum Fyn - Industri at melde sig ind i MiljøForum Fyn, der var blevet dannet to år forinden. MiljøForum Fyn - Industri har endvidere via Key2Green et tæt samarbejde med landets øvrige miljønetværk. 

Arrangementer

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv medlem

Vi tilbyder virksomheder værktøjer som giver overblik og systematik i miljø- og arbejdsmiljøindsatsen, samt adgang til kurser, erfa-grupper, møder og konferencer.